Mange virksomheder bruger i dag software, der automatisk beregner løn, bonusser og tillæg baseret på performance-data, anciennitet eller markedsindeks. Det er effektivt, konsistent og skalerbart. Men med EU AI Act i kraft rejser der sig et kritisk spørgsmål: Er sådanne systemer høj-risiko AI under forordningen — og hvad betyder det i praksis?
Svaret er ikke entydigt. Det kræver en nøje analyse af Annex III's ordlyd, samspillet med Løngennemsigtighedsdirektivet og en vurdering af, om dit konkrete system træffer "beslutninger" eller blot leverer "anbefalinger". Denne artikel gennemgår analysens centrale trin og giver et praktisk udgangspunkt for virksomheder, der ønsker klarhed om deres compliance-position inden Annex III-deadlinen den 2. december 2027.
Annex III kategori 4: Hvad dækker den præcist?
EU AI Act opregner i Annex III de AI-systemer, der klassificeres som høj-risiko. Kategori 4 omhandler beskæftigelse, personaleadministration og adgang til selvstændig erhvervsvirksomhed.
Forordningens ordlyd er:
> *"AI systems intended to be used for recruitment or selection of natural persons, notably for advertising vacancies, screening or filtering applications, evaluating candidates in the course of interviews or tests; making decisions on promotion and termination of work-related contractual relationships, for task allocation and monitoring or evaluation of persons in such contractual relationships."*
Listen dækker eksplicit: rekruttering, forfremmelse, opsigelse, opgavefordeling og overvågning/evaluering af personer i arbejdsrelationer. Lønfastsættelse nævnes ikke direkte.
EU AI Act anvender en formålsbaseret klassifikation: det er det tilsigtede formål (intended purpose) — ikke den underliggende teknologi — der afgør, om et system falder inden for en given høj-risiko kategori. Det betyder, at et system kan klassificeres som høj-risiko, selv om det teknisk set "blot" beregner tal, hvis det er designet til at understøtte beslutninger om arbejdsvilkår. Leverandørens dokumentation, markedsføring og systemets faktiske anvendelse i organisationen er alle relevante for klassifikationsvurderingen.
Det er her, det juridiske fortolkningsspørgsmål opstår.
Er løn dækket? Analyse af ordlyden
Argumentet for inklusion bygger på begrebet "terms and conditions of employment" — det vil sige ansættelsesvilkår, der som udgangspunkt inkluderer løn. Forordningens kategori 4 refererer til "decisions on promotion", men siger intet eksplicit om lønfastsættelse som selvstændig kategori.
To fortolkningsspor:
Spor 1 — Inklusiv fortolkning: Løn er et centralt ansættelsesvilkår. Et system, der automatisk fastsætter lønniveauer ved ansættelse eller justerer bonusser baseret på algoritmisk performance-scoring, træffer reelt beslutninger om "conditions of work-related contractual relationships". Under denne læsning vil sådanne systemer falde inden for kategori 4. Denne fortolkning understøttes af forordningens præambel, der fremhæver arbejdstageres rettigheder og vigtigheden af forklarbarhed i beslutninger, der påvirker deres ansættelsesvilkår.
Spor 2 — Restriktiv fortolkning: Lovteksterne nævner eksplicit rekruttering, forfremmelse, opsigelse og opgavefordeling. Lønfastsættelse er en distinkt funktion. Kommissionen har ikke — i hverken forordningsteksten eller de tilgængelige forberedende arbejdsdokumenter — udtrykkelig inkluderet løn-AI. Under denne læsning er automatiseret lønfastsættelse ikke pr. definition høj-risiko, og virksomheder kan behandle sådanne systemer som lav- eller begrænset-risiko, forudsat at der ikke foreligger integration med eksplicitte kategori 4-funktioner.
Den restriktive fortolkning er sandsynligvis den, der vil gælde som udgangspunkt ved en strengt tekstnær læsning. Men den inklusive fortolkning vil formentlig vinde frem ved håndhævelse, særligt hvis løn-AI anvendes i sammenhæng med ansættelsesbeslutninger eller performancevurderinger, der eksplicit er nævnt i Annex III. Virksomheder bør ikke basere deres compliance-strategi på håbet om, at håndhævende myndigheder vælger den restriktive læsning.
Kommissionen og medlemsstaternes fortolkningsusikkerhed
Per maj 2026 har Kommissionen endnu ikke udstedt vejledning, der præcist afklarer løn-AI's stilling under Annex III kategori 4. De nationale markedstilsynsmyndigheder — i Danmark Erhvervsstyrelsen — har heller ikke offentliggjort bindende fortolkninger.
Det efterlader virksomheder i en fortolkningsmæssig gråzone. En risikobaseret tilgang tilsiger, at man ikke afventer endelig afklaring, men i stedet gennemfører en klassifikationsanalyse nu og dokumenterer ræsonnementet.
To faktorer øger usikkerheden yderligere:
Løngennemsigtighedsdirektivet: Et parallelt regelsæt
Direktiv 2023/970 om løngennemsigtighed trådte i kraft den 7. juni 2023 og skal være implementeret i dansk ret senest den 7. juni 2026. Det stiller krav om, at arbejdsgivere kan dokumentere lønstrukturer og forklare løngab.
Direktivets artikel 4 forpligter arbejdsgivere til at anvende kønsneutrale lønfastsættelseskriterier og dokumentere, at lønsystemet er baseret på objektive, kønsneutrale faktorer. Artikel 7 giver jobsøgere ret til oplysning om startlønnen eller lønniveauet for en stilling, inden et ansættelsestilbud afgives. Artikel 9 pålægger virksomheder med 150 eller flere medarbejdere at rapportere om løngab og dokumentere eventuelle skævheder.
Samspillet med EU AI Act er direkte og substantielt: Hvis et AI-system bruges til lønfastsættelse, stilles der under Løngennemsigtighedsdirektivet krav om, at beslutningsgrundlaget kan forklares og dokumenteres over for både medarbejdere og tilsynsmyndigheder. Under EU AI Act stilles der — for høj-risiko systemer — krav om teknisk dokumentation (artikel 11), logføring (artikel 12), menneskelig overvågning (artikel 14) og forklarbarhed (artikel 13).
De to regelsæt overlapper substantielt på ét afgørende punkt: forklarbarhedskravet. Virksomheder, der bruger algoritmisk lønfastsættelse, vil i praksis skulle opfylde forklarbarhedskrav under begge regelsæt — uanset om løn-AI formelt klassificeres som høj-risiko under EU AI Act. En "black box"-løn-algoritme, der ikke kan redegøre for sit output, vil være problematisk under begge regelsæt.
Dette er et praktisk argument for at behandle løn-AI som om det var høj-risiko, selv under den eksisterende fortolkningsusikkerhed. Forklarbarhedsinvesteringen er nødvendig alligevel.
Beslutning vs. anbefalingsværktøj: Den substantielle analyse
EU AI Act skelner impli