AI-systemer finder i stigende grad vej ind i den juridiske verden. Fra automatisk dokumentanalyse og sagsstyring til risikovurderingsværktøjer i straffesager og beslutningsstøttesystemer for dommere og anklagere. EU AI Act (Forordning EU 2024/1689) klassificerer denne kategori af AI som høj-risiko og opstiller bindende krav, der gælder fra august 2026 for nye systemer og fra august 2027 for eksisterende.
Denne guide forklarer, hvilke krav der gælder for AI-systemer i retsvæsenet, hvordan menneskelig kontrol og grundlæggende rettigheder spiller ind, og hvad domstole, anklagemyndighed og legaltech-leverandører skal gøre for at opnå compliance.
1. AI i retsvæsenet: fra sagsstyring til beslutningsstøtte
Det danske retsvæsen har i en årrække arbejdet med digitalisering. Sagsbehandlingssystemet POLSAG hos Rigspolitiet, domstolenes DOMSTOL-portalen og anklagemyndighedens systemer er eksempler på infrastruktur, som i stigende grad integrerer intelligente funktioner.
AI-anvendelser i retsvæsenet falder overordnet i fem kategorier:
Sagsstyring og workflow-automatisering: AI-systemer der sorterer, prioriterer og fordeler sager, og som identificerer procedurefejl eller manglende dokumenter. Disse systemer er typisk hjælpeværktøjer uden direkte indflydelse på det materielle udfald.
Juridisk forskning og dokumentanalyse: Systemer der søger i lovgivning, retspraksis og doktrin, eller analyserer kontrakter og processkrifter for relevante passager. Large language models (LLM'er) og semantiske søgeteknologier driver denne kategori.
Risikovurdering og prognosemodeller: Systemer der vurderer tilbagefaldssandsynlighed (recidivrisiko) hos tiltalte, farlighedsprofiler ved varetægtsfængsling eller sandsynlighed for fremmøde ved løsladelse. Denne kategori er den mest kontroversielle og strengest regulerede.
Beslutningsstøtte for dommere og nævninge: Systemer der præsenterer beslutningsgrundlag, sammenfatter beviser, eller foreslår strafniveauer baseret på sammenlignelige sager.
Automatiseret sagsafgørelse: Systemer der uden menneskelig involvering træffer eller foreslår afgørelser i standardiserede sager — f.eks. ubestridte krav, parkeringsafgifter eller kontraktbrud under en bestemt tærskel.
Fælles for de tre sidstnævnte kategorier er, at de falder inden for EU AI Acts definition af høj-risiko AI i retsvæsenet, og at særlige krav dermed finder anvendelse.
2. Annex III punkt 8: AI i retspleje og retsvæsen som høj-risiko
EU AI Act Annex III indeholder en udtømmende liste over høj-risiko AI-systemer. Punkt 8 omhandler specifikt "administration of justice and democratic processes" og inkluderer:
> *"AI systems intended to assist competent judicial authorities in researching and interpreting facts and the law and in applying the law to a concrete set of facts, or to be used in a similar way in alternative dispute resolution."*
Klassificeringen som høj-risiko betyder, at systemerne er underlagt det fulde sæt af forpligtelser i EU AI Act Kapitel III, Afdeling 2. Det drejer sig om: