Europas nye AI-regulering — forordning EU 2024/1689, bedre kendt som EU AI Act — trådte i kraft den 1. august 2024. Med forordningens gradvise ikrafttræden frem mod 2027 opstår der vigtige spørgsmål for landets universiteter, professionshøjskoler, GTS-institutter og øvrige forskningsinstitutioner: Gælder reglerne for AI anvendt i videnskabeligt arbejde? Hvornår er man undtaget, og hvornår er man ikke?
Svaret er nuanceret. EU AI Act indeholder en specifik forskningsundtagelse — men den er langtfra absolut. Denne artikel gennemgår præcis, hvad der er undtaget, hvad der ikke er, og hvad danske institutioner som DTU, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet konkret skal forholde sig til.
1. EU AI Act og forskning: udgangspunktet og de vigtige undtagelser
EU AI Act regulerer AI-systemer, der bringes i omsætning eller tages i brug på det indre marked. Det overordnede udgangspunkt er, at forordningen finder anvendelse på alle, der udvikler, markedsfører eller anvender AI i EU — herunder universiteter og offentlige forskningsinstitutioner.
Forordningens Artikel 2 definerer anvendelsesområdet. Her fastslås det, at visse kategorier af AI-aktiviteter er undtaget fra de fulde krav. Den mest relevante undtagelse for forskning findes i Artikel 2, stk. 6, der eksplicit undtager AI-systemer og GPAI-modeller, som er udviklet eller ændret udelukkende med henblik på videnskabelig forskning og udvikling, fra forordningens kapitel II til XI.
Det er en vigtig, men afgrænset undtagelse. Grundlæggende princippet er dette: Forsker du på AI, er du delvist fri. Anvender du AI til at understøtte anden forskning, gælder normale regler i langt højere grad. Og sætter du AI-systemer i brug over for studerende, patienter eller offentligheden, gælder de fulde compliance-krav.
Præamblen til forordningen (betragtning 25) understreger, at undtagelsen er begrundet i hensynet til videnskabelig frihed og behovet for at fremme innovation inden for AI. Men lovgiver har samtidig præciseret, at undtagelsen ikke er en blankocheck — den er afgrænset til specifikke aktiviteter og kan ikke bruges som generel fritagelse for al AI-brug på universiteterne.
2. Art. 2 stk. 6: forsknings- og udviklingsundtagelsen — præcis afgrænsning
Artikel 2, stk. 6 i forordning EU 2024/1689 lyder i sin kerne: AI-systemer og GPAI-modeller, der udelukkende er beregnet til brug til videnskabelig forskning og udvikling, er undtaget fra forordningens kapitel II (forbudte praksisser), kapitel III (høj-risiko AI), kapitel IV (transparensforpligtelser for visse AI-systemer), kapitel V (GPAI-regler) samt kapitel VI-XI (efterlevelsesmekanismer).
Hvad undtagelsen konkret dækker:
Hvad undtagelsen ikke dækker:
3. Hvornår mister undtagelsen sin gyldighed? De kritiske grænsetilfælde
Universiteter skal være opmærksomme på, at undtagelsen bortfalder, så snart det AI-system der er udviklet til forskning, tages i brug i en bredere kontekst. Artikel 2, stk. 7 præciserer, at AI-systemer udviklede under forskningsundtagelsen er underlagt de fulde regler, hvis de efterfølgende bringes i omsætning eller tages i brug på det indre marked. Overgangen fra laboratorium til anvendelse i praksis — f.eks. et prototypeværktøj der gradvist rulles ud til studerende eller patienter — er et afgørende transitionspunkt, der kræver aktiv compliance-stillingtagen.
Et praktisk eksempel: Et AU-hold udvikler en maskinlæringsmodel til at forudsige studieafbrud. Så længe modellen kun testes på historiske data i et lukket forskningsmiljø, er den beskyttet af Art. 2, stk. 6. Beslutter universitetet at implementere modellen i sin studievejledning og lade den generere anbefalinger om individuelle studerende, er den ikke længere "udelukkende til videnskabelig forskning". Den er nu et Annex III punkt 3-system (uddannelse), underlagt de fulde høj-risiko-krav.
4. Konklusion: Hvad skal danske forskningsinstitutioner gøre nu?
Danske universiteter og forskningsinstitutioner bør som minimum gennemføre tre tiltag inden udgangen af 2026. Første trin er at kortlægge samtlige AI-systemer og -projekter på institutionen og klassificere dem i tre kategorier: systemer under den rene forskningsundtagelse, systemer i gråzonen, og systemer der er taget i reel brug og dermed er fuldt EU AI Act-regulerede. Andet trin er at etablere klare interne procedurer for, hvornår og hvordan et forsknings-AI-system overgår til compliance-sporet. Tredje trin er at sikre AI-literacy-kompetencer i overensstemmelse med Art. 4, som har været gældende siden 2. februar 2025 — også for forskningsmiljøer.
EU AI Act er ikke en hindring for videnskabelig innovation. Men undtagelserne er præcise og afgrænsede, og institutioner der antager, at al forskning er automatisk fritaget, risikerer at stå med en ukompliceret compliance-opgave der er vokset til en akut krise. Proaktiv kortlægning er den billigste form for EU AI Act-compliance.