Høj-risiko-AI-systemer skal teknisk kunne registrere hændelser automatisk gennem hele deres levetid (artikel 12). Hvem der opbevarer logfilerne — og hvor længe — afhænger af rollen: udbyderen efter artikel 19, idriftsætteren (den, der anvender systemet, kaldet deployer i den engelske tekst) efter artikel 26.
Artikel 12 — hvad systemet skal kunne
- Systemet skal have en indbygget logningsfunktion, der registrerer hændelser automatisk gennem hele systemets levetid (artikel 12, stk. 1).
- Logningen skal gøre det muligt at identificere situationer, hvor systemet kan udgøre en risiko efter artikel 79, stk. 1, eller føre til en væsentlig ændring, og den skal understøtte den efterfølgende overvågning af driften (artikel 12, stk. 2).
- For de biometriske identifikationssystemer i bilag III, punkt 1, litra a, stiller artikel 12, stk. 3, krav til logningens indhold — blandt andet referenceperiode, referencedatabase, inputdata og identifikation af de personer, der verificerer resultaterne. Det er et krav til indholdet, ikke en særlig opbevaringsfrist.
Artikel 19 og 26 — hvem opbevarer logfilerne
- Udbyderen opbevarer de automatisk genererede logfiler, udbyderen har kontrol over, i mindst 6 måneder, medmindre andet følger af EU-retten eller national ret (artikel 19).
- Idriftsætteren opbevarer de logfiler, idriftsætteren har kontrol over, i en periode, der passer til systemets tilsigtede formål, og som mindst er 6 måneder (artikel 26, stk. 6).
- Idriftsætteren overvåger driften efter brugsanvisningen og underretter udbyderen — og markedsovervågningsmyndigheden — hvis der er grund til at antage, at brugen kan udgøre en risiko efter artikel 79, stk. 1 (artikel 26, stk. 5).
- Udbyderens overvågning af systemet efter markedsføringen er en anden pligt og står i artikel 72.
- Logfilerne skal kunne stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på anmodning.
PowerQuant Modul 1 — AI-inventar og evidens på 5 hverdage.
Start Modul 1